Invitation til Mixicano søndag d. 2. marts

17. februar 2025 20:42 , af Sara Skovbo Østergård

Invitation til Mixicano – 2. marts 2025 kl. 13.00 – 17.30

Vi inviterer jer endnu en gang til et sjovt og socialt PadelMix-arrangement! Vi spiller på indendørsbanerne hos Nyborg Padel, og denne gang har vi allieret os med fysioterapeut Randi Clausen fra Nyborg Fysioterapi. Hun vil stå for en fælles opvarmning i begge runder, hvor vi får gode øvelser til at varme kroppen op og forebygge skader.

Spilleformat

Vi spiller efter Mexicano-princippet, hvor I løbende skifter makker. Det er dog stadig et mix-koncept, så alle konstellationer vil være dame/herre-par.

Spilletid & opdeling

Der spilles i to runder á cirka 2 timer + opvarmning:

  • Første hold: 13.00 - 15.15
  • Andet hold: 15.15 - 17.30

Niveauopdelingen fastlægges, når tilmeldingsfristen er udløbet (sidste frist for tilmelding onsdag d. 26. februar kl. 12.00). 

Tilmelding & betaling

Tilmelding sker via aktivitetskalenderen den 2/3-2025.
For at sikre den rette fordeling mellem damer og herrer er aktiviteten opdelt i to – vær derfor opmærksom på at tilmelde jer korrekt.

  • Pris: 60 kr.
  • Betaling: Da vores betalingssystem endnu ikke er oppe at køre, skal beløbet overføres ved tilmelding til Sara Skovbo Østergård via MobilePay: 40414929.

Præmier

Randi og Nyborg Fysioterapi sponsorerer dagens præmier:

  • 2 x 1 times massage ved Trine
  • 2 x fysioterapi (kropstjek eller undersøgelse/behandling)

Vi glæder os til en dag fyldt med padel og godt selskab – og husk at støtte dagens sponsor, Nyborg Fysioterapi – de støtter os!