Baner.
Der har i lang tid kørt en syn og skøns sag på padelbanerne i Nyborg kommune da disse ikke lever op til den standard de bør. Det har klubberne og kommunen nu fået medhold i men kommunen ønsker ikke at gå videre med sagen da de vurdere de ikke får noget ud af det. Kommunen har derfor valgt at de selv vil stå for vedligehold. Det har foreløbig ikke ført til noget som helst. Det på trods af at alle 3 klubber gentagende gange har gjort opmærksom på det store behov for vedligeholdelse hvis banerne skal up to date men også hvis man vil bevare levetiden på dem. Vi arbejder videre med at presse på.
Vi har ansøgt fonde om tilskud til en maskine til banepleje så vi fra næste sæson forhåbentlig kan få banerne til at fremstå både bedre og flottere.
Arbejdsdag.
Vi har søndag d. 25. oktober en lille arbejdsdag. Vi mødes kl. 10 og får gjort det hele vinterklart. Vi slutter af med at spise smørrebrød omkring middagstid. Meld jer til via goMember senest d. 22. oktober.
Temadag.
Vi arbejder på at afholde en temadag for bestyrelsen med en foreningskonsulent. Vi vil gerne bliver endnu bedre til at skabe aktiviteter, udvikle og drive vores klub. Vi håber også, at det vil kunne biddrage til at fastholde medlemmerne samt gerne få nye til. I den forbindelse arbejder vi ligeledes på en brugerundersøgelse som vi håber I vil svare på når den kommer. Denne brugerundersøgelse giver forhåbentligt et godt grundlag at arbejde videre med.
Klubmesterskab.
Vi har allerede nu fastlagt datoen for finaleweekenden samt klubfesten, hvilket bliver d. 11. september. Vi planlægger med en rigtig god dag som slutter med en god fest, forhåbentlig med levende musik. Så sæt gerne x i kalenderen allerede nu….der kommer selvfølgelig mere.
DM-foreningsligaen.
Vores herre-klubhold spiller finale i Foreningsligaen den 17/10 2026 i Kolding. Der er oprettet en aktivitet i goMembe hvor man kan melde sig til hvis man vil med/køre sammen over og se det og heppe på klubbens spillere.
Tak.
Tak til alle jer der har hjulpet i og omkring klubben i sæsonen. Ikke mindst til Jan der troligt hver onsdag har stået i spidsen for Formiddags-Americano. Også tak til jer der helt frivilligt lige slår græsset, rydder lidt op, fjerne lidt ukrudt, renser baderummene, troligt møder op til alle arrangementer og alt i alt bare bidrager med stort og småt. Det er limen der holder sammen på klubben.